Home - Articles - Articles in Danish - Min farmors onkel var konge...

 

Photos kindly borrowed from Steffen Rosendahl Christensen

 

 

Siden jeg var en lille knægt, har min bror og jeg altid fået fortalt af vores forældre at vi havde blåt blod i årerne. For mange år siden var der en konge i familien. Vi troede ikke rigtig på det selv om det var en god historie at fortælle i skolen. Klassekammeraterne grinede bare af mig og sagde jeg var fuld af løgn.
Historien gik på, min farmors onkel der oprindelig kom fra Læsø, havde rejst rundt i verden og handlede med forskellige ting og sager. Han var så endt på en lille bitte ø, ikke meget større end Læsø, et sted i Stillehavet der hed Wuvulu og blevet udnævnt til konge på øen.

Grundet teenager årene og andre interesser gik historien lidt i glemmebogen indtil min farmor en dag gav mig nogle kopier af avisartikler og en bog der fortalte om onklen. Specielt et billede glemte jeg sent, det var onklens bror der stod med min farmor som helt lille i favnen…. Med store øjne og en blomstrende eventyrlyst studerede jeg dette billede.

Jeg mistede desværre papirerne med tiden og det forsvandt lidt fra mine tanker igen indtil en aften på Filippinerne. Nogle venner og jeg sad og drak et par øl og talte om verdenssituationen, jeg indviede dem i historien om mit blå blod, et familiemedlem der havde rejst rundt som handelsmand og var endt som konge på en lille ø. Som det skete ti år før, blev der grinet en hel del af mig og skulderklap blev uddelt for den udmærket røverhistorie. Jeg satte en kasse øl på højkant, når vi kom tilbage til Danmark kunne jeg bevise det.

Danmark år 2000, min vens kæbe ramte brystkassen da jeg viste ham et avisudklip om kongen fra Wuvulu og jeg blev en kasse øl rigere.

Internettet var for alvor kommet ind i min verden lige det år og en tilfældig aften med noget seriøs surfing på nettet, fandt jeg Wululu.com, gik ind under historie og fandt min farmors onkels navn….
HYPERLINK "http://www.wuvulu.com/ortoft.shtml" Edvard Christian Antonius Nielsen Ørtoft.
I dette sekund gik det for alvor op for mig at han virkelig havde været konge på øen. Jeg satte mig for at finde ud af noget mere og fik besværligt fat i en bog skrevet af Børge Mikkelsen der hedder: ”Kongen af Wululu”. Bogen er skrevet lidt eventyragtigt og historien er sikkert blevet lidt bedre med årene men hvor om alting er så skildrer den meget godt hvad min farmors onkel lå og rodede med i starten af 1900-tallet.

Efter nogle år som skibsdreng på forskellige skibe, endte han i Amerika eller som vi i dag kalder det, USA. Det var under den helt store guldfeber at han prøvede lykken mod Australien men endte i Chiles saltpeter miner sammen med en ven fra Tyskland. Langt om længe kom han til Australien men guldet var enten gravet op eller også havde der aldrig været noget. De to venner blev ansat af et tysk handelsfirma til at sejle rundt og opkøbe kobra på Salomon øerne og hvor der ellers kunne handles. I starten af 1900-tallet var der stadig en del kannibaler på diverse øer og efter for mange overfald blev de to enige om at starte en plantage på Salomon øerne. De gik også rigtig godt et par år men efter at have været sejlet lidt rundt en uges tid og kom tilbage, var hele plantagen brændt af. De tog til Australien og fik samme job tilbage hos det tyske handelsfirma og igen sejlede rundt mellem de knap så fredelige øer.

På et tidspunkt da de var ved at handle med nogle lokale på en strand, kom der endnu engang en et overfald. Edvard blev ramt hårdt af et slag i baghovedet og hans tyske ven, hvis navn ikke er dukket op blev fanget. Edvard blev halet ud til handelsskibet og sejlede lidt væk. Han kom sig dog hurtigt og fast besluttet på at redde sin ven, sejlede de tilbage i nattens mulm og mørke. Han sneg sig tæt på fjendens lejr godt bevæbnet men synet som mødte ham glemte han aldrig, hans tyske ven var ved at blive spist af kannibalerne. Med en væmmelig fornemmelse listede han tilbage til sit skib og sejlede væk.

De næste par år prøvede han andre øer i Bismarck Øhavet og stødte på en lille ø der mindede om hans fødeø, Læsø. Alle frarådede ham at handle med de lokale der blev kaldt tigerfolket, de var kannibaler og ekstrem voldelige. Et års tid før havde han hyret en skibsdreng der netop kom fra denne lille ø og kunne tale tigerfolkets sprog så han prøvede lykken og lagde an. Tigerfolket var heldigvis ikke som det var beskrevet og det hjalp at have en med til at tale den lokale dialekt. Han vendte mange gange tilbage til denne bestemte ø og efterhånden opdagede han levemåden på øen der hedder Wuvulu.

Af mange omveje havde han fået brev fra Danmark der fortalte at hans forældre lå for døden. Sønderknust måtte han skrive tilbage at det var umuligt for ham at komme tilbage til Danmark. Han havde været i Japan hos en læge for at få undersøgt det slag han havde fået i hovedet og det gjorde at han ikke kunne rejse til kolde steder. Ingen ved om det var brevet fra forældrene der gjorde udslaget men han sagde sit job op og bosatte sig på Wuvulu for at starte en plantage.

Den konge som sad på magten på Wuvulu, var ingen god konge. Han tyranniserede alt og alle og flere gange prøvede han at brænde Edvards plantage af. Flere og flere var blevet trætte af kong Nalipei og sluttede sig til Edvard som heller ikke var tilfreds med ham.
En dag drog de mange mænd over til kong Nalipei og gav ham to muligheder, enten kunne han forlade øen inden 48 timer eller også kunne han miste livet. Det blev ikke til mange kampe inden Nalipei var fordrevet og de lokale var så glade for hvad den store dansker havde gjort så de spurgte og han ville være ny konge. Han skulle sejle ned til Port Moresby og ville komme tilbage med et svar inden for en uge.

Et ja blev det til og de lokale kaldte ham Kong Faiu. Han fik tre børn Dorthea, født juni 1907, Margrete, født oktober 1908 og Karl, født oktober 1909.

Som så mange andre vesteuropæere på det tidspunkt, fik han malaria. Det blev værre og værre med årene og på et tidspunkt blev han tvunget til en læge i Port Moresby men på denne rejse måtte han bukke under for sygdommen, han døde omkring 1920.

Det plantage hus som han boede i blev desværre revet ned i slutningen af 1980’erne.

 

Wuvulu Island from the air. Photo kindly borrowed from Francois R. Brenot

www.wuvulu.com/ortoft.shtml

 

Steffen Rosendahl Christensen website:

www.a48.dk/kong/index.htm

 

 

 

 

 

 

 

BACK TO TOP